Smertekonsultation
Denne konsultation har jeg oprettet for dig, der døjer med smerter i graviditeten – lændesmerter, bækkensmerter, symfysesmerter m.m. Jeg vil ved denne konsultation danne mig et indtryk af, hvad der giver dig disse smerter og gøre mit bedste for at lindre eller ligefrem behandle smerterne.
Af teknikker bruger jeg: massage (olie) samt rebozomassage, akupunktur/akupressur og relevante øvelser. Jeg vil også gerne tilbyde blid cupping. Vi lytter til og mærker på din voksende mave.
Hvis du er aktivt medlem af Sygeforsikring danmark, kan du få tilskud til konsultationen. Dette udbetales af danmark.
OBS: Har du akutte smerter, det vil sige nyopståede eller pludselige smerter, skal du kontakte dit fødested.
Konsultation – graviditetsgener
Jeg giver akupunktur mod graviditetsgener. Til første behandling bookes en times konsultation, hvor vi tager en grundig snak om dine gener samt laver vanlige graviditetsundersøgelser. Til opfølgende behandling bookes 45 minutter.
Jeg har rigtig god erfaring med at behandle følgende graviditetsgener:
- kvalme/opkast, halsbrand
- uro i benene, lægkramper
- væskeophobninger, karpaltunnelsyndrom
- søvnproblemer
Hvis du er aktivt medlem af Sygeforsikring danmark, kan du få op til 50 % i tilskud til konsultationen. Dette udbetales af danmark.
