Efterfødselssamtale

Det har stor betydning for jeres familiedannelse – både den nuværende og den fremtidige – at I får bearbejdet og forholdt jer aktivt til jeres fødselsforløb. Der er flere og flere – både mødre og fædre – som får en efterfødselsreaktion, hvilket skal tages meget alvorligt, da det en efterfødselsreaktion kan udvikle sig til en fødselsdepression og få konsekvenser for jeres familie og for tilknytningen til og udviklingen af jeres barn.

For nogen vil det føles som den eneste mulighed at fortrænge oplevelsen for at komme videre, men en fødsel kan man ikke – og skal man ikke – feje ind under gulvtæppet. En fødsel, der ikke blev som I ønskede eller forventede, kan udløse mange negative følelser. Det kan være følelser af angst, bekymring, skyld, skam, frygt og magtesløshed. En del af disse følelser er også normale at komme i kontakt med under og efter en fødsel, så længe følelserne ikke har været et gennemgående tema, og at de ikke varer ved efterfølgende.

Hvis du som mor er aktivt medlem af Sygeforsikring danmark, kan du få 277,5 kr. i tilskud til konsultationen. Dette udbetales af danmark.

Hos Jordemoder Ea får I en grundig gennemgang af fødselsforløbet med god tid til spørgsmål, refleksion og de følelser og tanker, der måtte dukke op.
Det er vigtigt at give plads til at reagere på fødslen og på jeres nye rolle som forældre.

Jeres barn er meget velkomment til efterfødselssamtalen, og der er tid og mulighed for at amme eller give flaske undervejs.

Det er aldrig for sent at få en efterfødselssamtale