Efterfødselsmassage

Når du får en efterfødselsmassage, får du fornyet energi. Massagen er samtidig beroligende på dit nervesystem – den løsner op for spændinger både fysisk og følelsesmæssigt og hjælper dig til at restituere efter graviditet og fødsel. Massagen hjælper dig desuden til at håndtere de kommende udfordringer i din nye rolle som mor med alt, hvad det indebærer pga. de hormoner, der aktiveres under massagen.

Hvis du er aktivt medlem af Sygeforsikring danmark, kan du få 277,5 kr. i tilskud til denne konsultation efter fødsel inkl. massage. Dette udbetales af danmark.


En nybagt mor fortæller:

Eas efterfødselsmassage var en blid og afslappende behandling, hvor hun kom omkring alle de (mange) spændte muskler og fik tanket noget tiltrængt energi på min krop. Det var dejligt nemt, at hun kom hjem til mig – for det med at overskue kørsel med et spædbarn, var jeg ikke lige klar til. Efter behandlingen følte jeg mig rolig og lidt mere i balance, hvilket gav bedre overskud til alt det nye og hele følelsesræset, som man står i med et lille nyt liv på armen.
Det eneste jeg fortryder, er at jeg ikke bestilte en tid noget tidligere. Så på min liste over ting, jeg skal huske til næste graviditet, står der aller øverst: Skriv til Ea og book en tid, straks fødslen går i gang!

Jo mere du er i kontakt med din krop, jo mere i ro vil du være, fordi du får flyttet fokus fra hoved til krop. Netop denne ro vil dit barn kunne mærke på dig – det gavner hele familien, at du passer godt på dig selv.

Rent praktisk foregår en efterfødselmassage sådan, at der er en kort indledende samtale og selve massagen varer ca. 50 minutter. I er velkomne i klinikken hele familien, så barnet kan blive lagt til brystet/få flaske, hvis det vågner undervejs.
Det kan også være, at du kan slappe bedre af, hvis du får dit barn passet imens enten af far/partner eller en anden i dit netværk.